Udlejning af bestik
Skal i holde et af livets fester som barnedåb, konfirmation, bryllup, eller andre festlige begivenheder så lej bestik fra By Bit. Vores bestik kan sætte den helt rigtige og hyggelige stemning på jeres festbord. Alt vores bestik tåler at komme i opvaskemaskine efter brug.
Sådan vælger du bestik til din fest
Når du skal vælge bestik til din fest kommer det an på sammensætningen af din menu. Det mest traditionelle er den klassiske 3 retters menu med forret, hovedret og dessert. Til den klassiske 3 retters menu, skal du vælge en kniv, gaffel og dessertske, teske eller spiseske. Nogle vælger 2 knive og 2 gafler, hvis forretten for eksempel er en fiskeanretning. Men det er et individuelt spørgsmål, om du vil spise både forret og hovedret med det samme bestik. Hvis forretten er en suppe, skal du vælge en spiseske til din forret. Hvis din dessert eksempelvis er kagebord, er det en god ide at vælge både kagegaffel eller gaffel, og en theske. Skal din dessert være pandekager, er det allerbedst at vælge kniv og gaffel, men en spiseske er også en mulighed. Hvis du serverer bryllupskage anbefaler vi en kagegaffel og en theske.
Vores udvalg af bestik
Hos ByBit tilbyder vi flot kvalitetsbestik til gode priser. Du kan leje vores populære matte guldbestik, men vi har også den klassiske Chippendale som er en velkendt og elsket klassiker og vi tilbyder et enkelt bestik med hvidt skaft. Hos os kan du leje følgende bestik til dit festbord, kniv, gaffel, spiseske, desseretske, teske, kagegaffel og vores bestiksæt.
Guld bestik
En af vores absolut største klassiker er vores matte guldbestik, det er et
flot guld bestiksæt som passer til bryllup, konfirmation, barnedåb og andre festlige begivenheder. Hvis du lejer guldbestik til mine
hørduge, kan du få den rustikke og naturlige stil til din borddækning. Guldbestikket kan du også vælge, hvis du ønsker retro stilen, hvor bordet er dækket med genbrugs lysestager, for eksempel
messingstager et super flot match. Guldbestik er også et godt match til den rene hvide og helt klassiske borddækning, stilen leder tankerne hen til bal på kongeslottet.
Sølv bestik
En af de største klassiker indenfor udlejning er vores
Chippendale sølvbestik. Den er utrolig smuk med de fine detaljer foroven på skafterne, også har den de flotte linier, som gør den elegant, når den bliver lagt på bordet. Et meget elegant og praktisk stykke bestik, som absolut lever op til alle krav om at spise med et godt redskab. Samtidig med, at det er meget smukt. Den har de gode skære egenskaber, og ligger helt perfekt i hånden. Hvis du vil vælge det sikre, skal du vælge sølvbestik. Du kan anvende det til alle duge, servietter m.m. Sølvbestikket er meget neutralt til din borddækning, og passer til alt. Vi har anvendt sølvbestik i mange år, og det er stadig den mest foretrukne bestik.
Bestik med hvidt skaft
Hvis du vil dække et helt hvidt bord i den smukke enkle klassiske stil, skal du vælge
bestik med det hvide skaft. Det er en smuk og elegant sammensætning at dække bordet i helt hvidt,hvide hørduge, hvide tallerkner, hvide hørservietter og hvidt bestik.
Bestikket har et smukt sølv motiv på alle dele foroven. Det er med til at fremhæve den nostalgiske og romantiske udtryk, når du dækker med bestikket med den hvide skaft.
Lej rustikt bestik med træskaft til din næste fest
Skab den perfekte atmosfære til din næste fest med vores udvalg af bestik med træskaft . Du kan leje kniv, gaffel, teske og kagegaffel med træskaft. Vores bestik er praktisk, da det tåler opvaskemaskine. Skab en unik og naturlig borddækning, der bringer varme og hygge til din fest.
Vores rustikke borddækning starter med bestik, der er mere end bare funktionelt. Træskafterne tilføjer en naturlig elegance og en følelse af håndværk til din fest. For at fuldende den rustikke stemning kan du supplere bestikket med
brødbræt i træ, som ikke kun er praktisk, men også tilføjer en ekstra dimension til din borddækning.
Servietringe i træ bringer et organisk element ind,
Love skiltet i træ, imens
hørdug og
hørservietter i naturlige toner skaber den naturlige og hyggelige stemning.
Vores
stentøjstallerkner er perfekte til at skabe denne rustikke oplevelse. Deres robuste design og naturlige tekstur passer perfekt til trædetaljerne i bestik og tilbehør. Sammen skaber de en smuk sammensætning af materialer, der bringer naturens skønhed til dit bord.
Skab minder og de store øjeblikke omkring en rustik og naturlig borddækning, og lej vores rustikke bestik med træskaft.
Lej vintage sølvbestik bestik til din fest
Skab en tidløs og elegant stemning til din næste fest med vores udvalg af vintage sølvbestik. Lej kniv, gaffel, teske, spiseske og kagegaffel i vintage sølvbestik. Lej det perfekte sæt til at fuldende din borddækning og give dine gæster en uforglemmelig oplevelse.
Vi udlejer ikke kun smukt designet vintage sølvbestik, men også en række andre smukke vintage produkter til din borddækning.
Vintage tallerkner,
vintage enkelte messingstager og
3 armet vintage messingstager, der skaber en stemningsfuld belysning, der bringer et strejf af glamour til din fest.
Kombiner vintage sortimentet med vores
natur hørduge og natur
hørservietter med et smukt rustikt rude mønster, for at tilføje tekstur til din borddækning.
Forestil dig et bord dækket med
vintage tallerkner, vintage sølvbestik, vintage messingstager der emmer af historie . Det tilføjer et strejf af kongelig elegance til din fest. De forskellige produkter er omhyggeligt udvalgt for at sikre, at din borddækning er en sand fornøjelse.
Vores udlejningsservice gør det let for dig at skabe den perfekte borddækning. Lej vores vintage sølvbestik, lej vintage tallerkner, lej vintage messingstager og gør din næste fest mindeværdig. Lad os hjælpe dig med at skabe en fest, der skiller sig ud med stil.
Hvordan dækker du med bestikket
En simpel grundregel når du dækker dit bord, start altid yderst. Gæsten skal anvende bestikket som ligger yderst og arbejde sig ind mod tallerkenen. Kniven skal altid ligge til højre og gaflen til venstre, med skæret ind mod tallerkenen. Hvis du serverer suppe til forret, skal du vælge at ligge spiseskeen længst mod højre.
Dessertskeen skal du placere oven for tallerknen med skaftet til højre. Hvis du samtidig dækker med kagegafler, skal du vende skaftet på kagegaflen til venstre. Kagefalen nederst og dessertskeen øverst, med en lille afstand. Hvis du har dækket med en sidetallerken, skal du ligge smørekniven på skrå mod venstre og skaftet peger mod middagstallerkenen.
Du kan også dække på en ny og spændende måde med dit bestik. Du kan folde de fineste serviet lommer og placere bestikket i lommerne. Det er en rigtig god ide, til de fester, hvor der ikke er dækket op med bestikket, men det ligger placeret på ta selv bordet. Det er også meget smukt at ligge bestikket på en foldet serviet oven på middagstallerkenen. Du kan stille kniven ned i gaflens tænder, sådan man ser kniven fra en hel anden vinkel, en spændende og nytænkende måde at sætte fokus på bestikket.
Hvorfor skal du leje bestik
Der er flere gode grunde til at leje bestik til festen, fremfor at eje. Det er en
bæredygtig tankegang at dele og genbruge bestik, og du kan stadig kan få et smukt og veldækket festbord. Den klassiske borddækning er også dækket med ens bestik til alle, og vi har ikke bestik i skufferne til de større fester, derfor er det en praktisk og god ide at leje ens bestik til alle, sådan borddækningen bliver ensartet.
Du kan også leje bestik, hvis du ønsker et andet udtryk til din fest, du har muligheden for at leje bestik som er oppe i tiden, den nye og trendy stil. Du har også muligheden for at give din borddækning den stil som du ønsker til din fest.